Viser opslag med etiketten Klassiske retter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klassiske retter. Vis alle opslag

mandag den 21. oktober 2013

Så blev det efterår - tid til "gammeldags" mad

I dag har jeg prøvet at lave hamburgerryg med brunede kartofler og det jeg troede var grønlangkål - men det er købt i Tyskland og er vist kun grønkål med et eller andet i - men det smager ok.

søndag den 15. september 2013

Æbleflæsk - endnu en klassisk ret

Er blevet lidt fan af de gamle klassiske retter - måske fordi jeg nu har boet hjemmefra så længe (14 år) at jeg har fået dem nok på afstand :)

Jeg fik en pose æbler af min kollega Tine (se hendes blog i mit foregeånde indlæg) og hun er gået æbleamok da hun har mange æbler - hun havde prøvet at lave æbleflæsk og det tænkte jeg da at jeg også ville prøve.

Jeg brugte:

 4-5 æbler (ca 500 g skrællet og udkernet)
200 g bacon i tern
1 løg
75 g sukker


 Jeg started med at stege baconen på en pande tog dem af og lagde dem på noget køkkenrulle - jeg lod baconfedtet blive på panden)
 Jeg snittede æblebådene fint og smed dem op i panden med baconfedtet.
 Snittede løget fint i skiver 
 Blandede tingene sammen og lod det stege ved forholdsvis høj varme i ca. 20 min til æblerne begyndte at "smatte" lidt ud.
Jeg maste lidt rundt i det hele og tilsatte sukker og til sidst baconen.


fredag den 13. september 2013

Klassisk ret med et par tvist.

Jeg er jo ved at tømme ud i min fryser og fandt den anden dag en pakke hakket svinekød - så fik lyst til at lave karbonader med grønærter og gulerødder.

Det første "problem" jeg løber ind i er at jeg ikke har noget rasp - men efter en råd fra min kollega Tine (dette er hendes blog) - sagde hun at hun havde hørt man kunne brugt finthakket havregryn.

Så her har jeg kørt nogle havregryn gennem min mini hakker og kommet lidt salt og peber i.

 Karbonaderne før panering.

 Karbonaderne med æg og havregryns panering.

Og her vendt - det var ikke et problem at panere dem i havregryn - det jeg synes der var svært/dumt var at svinekødet faldt fra hinanden :(


Det næste problem jeg stødte på var at jeg ikke havde nogle ærter :) Men havde bønner - så tog dem og knækkede dem i mindre bidder.

Her får grøntsagerne lige et lille opkog (der er ca 200 g) 

Her en melbolle (eller noget :) ) 1 spsk. mel og 10 g smør (bruger flydende margarine - måske derfor det ikke bliver en melbolle) :) 

1,5-2 dl af vandet fra grønsagerne op i (der røg lidt af grønsagerne med) Lad det simre mens karbonaderne steges færdige. 

Grønsagerne op i og varmes igennem. 

Og her tallerkenen - havde heller ingen kartofler ;) Så måtte blive pasta. 
Vil nok overveje at bruge lidt mere grønsags vand næste gang - for synes ikke der var så meget sovs.
Men godt smagte det :)