Viser opslag med etiketten Lækkerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lækkerier. Vis alle opslag

onsdag den 28. august 2013

Brombærtærte

Så er det vist ved at være på tide at blogge lidt her på madbloggen igen.

Jeg har lavet denne brombærtærte til mine kollegaer (lego'ere - ifølge min 3½ årige datter :) )

 Nå billedet er ikke så godt kan jeg se - men tærten er væk så der kan ikke tages et nyt :)

Selve tærtebunden og mazarinmasse er ligesom fra en klassisk jordbærtærte: (jeg havde en i fryseren som jeg lavede for meget til min fødselsdag i juni måned)

Mørdej
150 g hvedemel
100 g stuetempereret smør
50 g flormelis
1 æg
  • Smuldr smørret i melet til der ikke er klumper.
  • Tilsæt flormelis og ægget.
  • Saml hurtigt dejen til en kugle med hænderne – den skal ikke æltes.
  • Stil på køl i en halv times tid.
Mazarinmasse
100 g rå marcipan
100 g sukker
50 g stuetemperet smør
1 æg
cirka 25 g mel
  • Skær marcipan i små stykker og bland det med sukkeret (jeg gjorde det med hænderne).
  • Tilsæt smør, æg og mel og bland godt sammen til en ensartet masse (man får snavsede hænder, men de kan jo vaskes!)
Samling.
  • Fordel mørdejen pænt i et tærtefad.
  • Hæld mazarinmassen over og bag ved 200 grader i 15-20 minutter.
  • Derefter kan man lægge et lag mærk pålæg chokolade på den varme kage.
Man kan vælge at lave en vaniljecreme fra bunden af eller snyde og lave den af pulver (det gjorde jeg) Denne er så lidt speciel for det er en grapefrugt/vaniljecreme.
Jeg pressede en stor grapefrugt og fik 2½ dl saft. Dertil til satte jeg 2½ dl mælk og blandede det i pulveret - satte den i køleskabet og lod den stå natten over. (jeg var spændt på om den ville stive - det gjorde den - dog ikke så meget som hvis jeg kun havde brugt mælk - men godt nok)
Vaniljecremen op på kagen og til sidst de fantastiske brombær (ved ikke hvor mange jeg havde men nok 300-400 g)

Den smager enormt godt - dejlig frisk :)



torsdag den 30. maj 2013

Uges kasse og gulerods marmelade.

Så er det vist ved at være bloggetid igen :)

Først er her ugen kasse fra Faaborg fødevare fællesskab.
Alt er stadig økologisk og koster kun 100 kr for en kasse :)

Den indeholder i denne uge:

1 sommerhvidkål
Spinat
500 g specialtomater
500 g gourmet agurk
1 aubergine - det blev så 1 peberfrugt i stedet for
Mere end 500 g pastinak
1 grønt salathoved
1 bdt. forårsløg

I går forsøgte jeg mig med at lave gulerods-appelsin marmelade (første gang jeg prøver at lave marmelade selv :) )

Det var supernemt og det smager supergodt :)

Der skal bruges:

1 kg gulerødder
4 citroner (jeg brugte dog kun 3 - da de var store)
4 appelsiner
400 g sukker (jeg brugte ca 450 g, da den var lidt sur pga de store citroner)
1 tsk melatin
Evt atamon

 Hakke gulerod

                                                      Hakket citron og appelsin                                      

Det hele (gulerødder, citroner (med skræl), og appelsiner (med skræl)) hakkes fint (gerne i en blender eller mini hakker - det er det nemmeste synes jeg.
Derefter lægges det hele incl sukker op i en stor gryde og koges i 10 min.
Til sidst kommes der melatin og evt atamon i.

Jeg ved endnu ikke hvor meget det fylde ri glas - for jeg havde kun 2 glas så skal have hentet resten hos min mor. Men det er en stor portion.