torsdag den 24. oktober 2013

Butternut squash Muffins & butternut squash mos

Da jeg søgte på Butternut squash opskrifter i går fandt jeg så mange spændende at jeg måtte i Aldi i dag igen og købe nogle flere, fandt heldigvis også både tørrede tranebær og cashewnødder , så jeg ikke behøvede at køre flere steder hen. (Havde jeg faktisk ikke regnet med jeg kunne få)


Valgte at lave Butternut squash muffins - fandt en amerikansk opskrift som jeg så har oversat og omregnet. Dette er den måde jeg har lavet dem på:

Butternut squash Muffins
12-14 store (Jeg fik 24 små)

Ingredienser:

Butternut Squash Puré : 
1 gennemsnitlig størrelse butternut squash, skrællet, uden kerner og hakket i 3-4 cm stykker
Olie

Dejen: 
220 g hvedemel 
1 spsk bagepulver 
1 tsk groft salt 
80 g sukker 
3/4 dl olie 
2 store æg 
Butternut squash puréen 
1 1/4 dl mælk 
1 spsk vanille 
1 lille ps. ristede og hakkkede pekannødder, hakket (jeg brugte cashewnødder) 
1 ps. tørrede tranebær

Butternut Squash Puré:
Forvarm ovnen til 190° C. Skræl, fjern kerner og hak squash i 3-4 cm terninger. Put i en skål og kom ca en ½ dl olie over og bland. Spred ud på en bageplade med bagepapir og bag i 45 minutter. Køl af, og blend dem til en puré indtil der ikke er klumper.

Dejen:
Forvarm ovnen til 200° C. Bland mel, bagepulver, salt og sukker i en skål. Brug et piskeris til at lufte det godt. I en skål blandes olie, æg, squash puré, mælk og vanille . Pisk indtil det er godt blandet Tilføj de tørre ingredienser og rør godt. Tilføj nødder og tranebær og rør igen, men forsigtigt. Må ikke overmixes eller bliver de for hårde ! Bages i 20-25 minutter. Mine tog 22 minutter.

De ser sådan ud - har dog ikke smagt dem endnu - men gode ser de ud :)


Her lidt billeder fra tilberedningen:


Af en anden af butternut squashne valgte jeg at lave mos. 
Jeg delte en på langs, fjernede kernerne med em ske og pakkede hver sin del ind i sølvpapir.
Bagte dem i ovnen i 1 time (tror dog 45 min er nok) - skrabede derfor indholdet ud af skralden og mosede det i en skål sammen med noget smør og salt.


Har ej heller smagt på det - men frosset det ned da jeg i morgen vil lave butternut squash lasagne. Opskriften på den kommer i morgen.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar